White igen videre i konkurrence om sygehusbyggeri

White har i de seneste år haft et massivt fokus på sygehusbyggeri i Danmark, og arbejdet har nu for alvor båret frugt.

Alene inden for det sidste år er White blevet prækvalificeret til en lang række opgaver, har vundet to rammeaftaler udbudt af Region Sjælland, er fortsat med i konkurrencen om at tegne de nye supersygehuse i Odense og Gødstrup, og senest har White vundet opgaven som totalrådgiver i forbindelse med etableringen af et psykiatrisk sygehus i Aabenraa.

Nu kan endnu et resultat blive skrevet på resultatlisten. White er nemlig sammen med COWI blevet prækvalificeret til konkurrencen omfattende en udbygning af Rigshospitalet i København. Det har Region Hovedstaden netop offentliggjort. Dermed kan White igen slå fast, at vi er blandt de mest efterspurgte arkitekter, når det drejer sig om at finde nye løsninger til fremtidens sygehusbyggeri.