‘Ved Skoven’: White arkitekter og Lejerbo skal skabe almene boliger i Allerød – i tæt samspil med naturen.

White arkitekters københavnske kontor har vundet konkurrencen om at skabe 115 almene boliger i Allerød nord for København. Nær Teglskoven og Allerød Sø vil et fremtidigt boligområde skabt i et samarbejde mellem White arkitekter, Lejerbo og Allerød Kommune invitere naturen helt ind mellem – og endda inden for i bygningerne, og opløse konventionelle grænser mellem privat og offentligt rum.

Ved Skoven

“Man har her ramt noget, der er vildt fantastisk – sådan vil vi gerne tænke udbygning i Allerød,” siger borgmester i Allerød Kommune, Jørgen Johansen, om Whites vindende forslag til et nyt alment boligområde i Allerøds Teglværkskvarter.

Whites forslag ‘Ved Skoven’ fik topkarakter inden for alle evalueringsparametre. Forslaget visualiserer et grønt og frodigt boligområde, hvor naturen fra skoven kryber ind mellem og blander sig med boligerne.

“Der har længe været et uheldigt stigma forbundet med almene boliger. De er grå, statiske, generiske og sammensat af kæmpe bygninger omgivet af parkering, tomme græsplæner og asfalt. For os var det enormt vigtigt, at gøre op med dette stigma. For at gøre dette, har vi taget afsæt i de naturkvaliteter som området byder på. Skovens natur er dynamisk, indbydende og identitetsfuld – præcis som vi ønsker, at vores boligområder skal være det”, udtaler Morten Vedelsbøl, kreativ direktør for White arkitekter i Danmark.

For at skabe en oplevelse af at leve i forlængelse af skoven har White bygget med, snarere end imod, det naturlige landskab og insisteret på så naturligt et look i beplantning og materialer som muligt. Det fremtidige boligområde, som vil bestå af 115 boliger i varierende størrelser samlet i rækkehuse, vil bugte sig igennem det kuperede landskab som rødder i skovbunden. Mellem bygningerne anlægges varieret og frodig grøn natur inspireret af områdets skov, og espaliers vil tillade naturen kan kravle op ad bygningerne, der bliver beklædt med bæredygtigt træ fra inderst til yderst.

Visionen er at give beboerne sanselige oplevelser, selv når de kiggede gennem deres vinduer, men samtidigt er håbet, at naturen og arkitekturen skal lokke dem udenfor og derved facilitere møder, engagement og ejerskabsfølelse til udearealerne.

“Et bo i almene boliger har i lang tid betydet, at man bor i store enheder omkring grønne plæner og ofte lige ud til parkeringspladser. Overgangene mellem huse og fællesarealer har været enormt bratte og afskrækket folk fra at indtage fællesområderne. Dette har desværre negative konsekvenser for beboernes engagement og følelse af ejerskab, og det bevirker, at området virker tomt. Derfor har vi meget bevidst arbejdet med at bruge naturen og arkitekturen til at skabe en mere gradvis overgang til det offentlige rum”, siger Vedelsbøl.

Det forventes at de første boliger står klar i foråret 2018. Boligerne bliver i størrelsesordenen fra 62-110 kvm

Design Team:

Morten Vedelsbøl (Creative Director) Mikkel Thams Olsen (Architect and Project Manager), Ann Christiansen (Architect), Scott Grbavac (Architect), Daria Cichön (Architectural intern), Marija Ambrasaite (Architectural intern), Ivanka Ivanova (Architectural intern).

Ingeniør:
Oluf Jørgensen A/S

Visualiseringer:

Beauty and the Bit/White arkitekter A/S

Bygherre:
Lejerbo Frederiksborg v/ Lejerbo

Areal:
11.000 kvm

Kontakt: Morten Vedelsbøl, kd.et1490785824ihw@l1490785824obsle1490785824dev.n1490785824etrom1490785824, +45 31101605

For presseforespørgsler og -fotos i høj opløsning: Julie Mark, kd.et1490785824ihw@k1490785824ram.e1490785824iluj1490785824, +45 61977923

 

Ved Skoven

Ved Skoven