Southend Pier

Nu er byggeriet sat igang på Southend Pier.

I 2009 vandt vi konkurrencen om at forvandle den gamle, bevaringsværdige forlystelsespier i den engelske by Southend-On-Sea til en moderne turistattraktion.
Nu er byggeriet endelig sat igang. I øjeblikket renoveres den eksisterende pier og sideløbende bliver selve kulturcenterbygningen opført på et nærliggende værft.
I slutningen af april skal bygningen løftes på plads på pieren, hele byggeriet forventes afsluttet i starten af juli.

Southend-On-Sea ligger ved Themsens udløb i Nordsøen, 50 km øst for London. Byen er bl.a. kendt som forlystelsesby og for den over to km lange pier, som er verdens længste forlystelsespier oprindeligt opført i 1835. Pieren har været brændt flere gange, senest i 2005.

Målet er at skabe en moderne attraktion med historisk forankring, som både kan tiltrække besøgende og vække stolthed blandt byen Southend-On-Sea’s indbyggere.

Projektet går ud på at danne et levende oplevelsesstrøg, der afsluttes med et spektakulært udendørsteater, restaurant og kulturcenter langt ude i havet. Whites vindende forslag i Southend hviler stabilt på et konsekvent bæredygtigt fundament med naturlige materialer (træ, cortenstål og glas), som kan tåle det barske og fugtige klima uden krav til vedligeholdelse. Bygningerne bliver energieffektive og forsynes med vedvarende energi, vindkraft, varme fra havvandet – alt for at sikre et CO2 neutralt miljø.

southend01.jpg