Gå tilbage

White skal skabe et blandet boligområde med 115 almene bæredygtige familieboliger ved Teglværksskoven i Allerød nord for København.

Whites forslag ‘Ved Skoven’ manifesterer og videreudvikler den almene boligs bæredygtighedsideal, hvor funktionelle bæredygtige boliger komplementeres af et oplevelsesrigt miljø, hvor
skovens friske luft og naturlige karakterfulde lys, skygger og lyde trækkes ind i hverdagen som fælles referencepunkt, hvad enten beboeren er inde eller ude, alene eller sammen
med andre, løbende eller siddende, gammel eller ung, revisor eller snedker, ekstrovert eller introvert, dansker eller udlænding.

I centrum for det fremtidige boligkvarter er visionen om at skabe nærhed til naturen og liv og engagement i fællesområderne.
Ved Skoven skaber således et oplevelsesrigt miljø, hvor bøgehækken er væk og identitetsfuld, autentisk, groet natur møder boligen direkte og faciliterer en ny måde at bo på, hvor
naturen er en integreret del af livet og hvor man trækker bord, stole, højbede og plantekrukker direkte ud i naturen.

For at skabe en oplevelse af at leve i forlængelse af skoven bygger White med, snarere end imod, det naturlige landskab og insisterer på så naturligt et look i beplantning og materialer som muligt. Det fremtidige boligområde, som vil bestå af rækkehuse, vil bugte sig igennem det kuperede landskab, som rødder i skovbunden. Mellem bygningerne anlægges varieret og frodig grøn natur inspireret af områdets skov, og espaliers vil tillade naturen at kravle op ad bygningerne, der bliver beklædt med bæredygtigt træ fra inderst til yderst.

‘Ved Skoven’ opløser konventionelle skel mellem privat og offentlig og er på én gang mere privat og mere åben end konventionelle almene bebyggelse. Hver bolig har en terrasse i stueplan, som er afskærmet til siderne for at skabe et privat rum udendørs og få folk til at trække stole og borde ud. Men der er ingen hegn og naturen blander sig med husene, så grænserne til fællesarealerne er blødere end kendt fra private rækkehuse. Visionen er at give beboerne sanselige oplevelser, selv når de kiggede gennem deres vinduer, men samtidigt er håbet, at naturen og arkitekturen skal lokke dem udenfor og derved facilitere møder, engagement og ejerskabsfølelse til udearealerne.

“Man har her ramt noget, der er vildt fantastisk – sådan vil vi gerne tænke udbygning i Allerød. Det gælder ikke mindst de muligheder for fællesskab, der åbnes op for, og understøtningen af vores strategi om, at der skal være plads til alle,” siger borgmester i Allerød; Jørgen Johansen

Det forventes at de første boliger står klar i foråret 2018. Boligerne bliver i størrelsesordenen fra 62-110 kvm

 

 

 

Ved Skoven

  • Kunde: Lejerbo Frederiksborg/Lejerbo
  • Projektstart/slut: 2016-2018
  • Areal: 11.000 kvm
  • Lejligheder / værelser: 115
  • By: Allerød (Danmark)
  • Photographer/Illustrator: Beauty and the bit/White arkitekter A/S

Arbejdsgruppe

  • Morten Vedelsbøl - Executive Creative Director
  • Mikkel Thams Olsen - Project manager
  • Ann Christiansen - Architect

Lignende projekter