Gå tilbage

Den nye fagfløj er 1.146 kvadratmeter og rummer lokaler til hjemkundskab, billedkunst/håndarbejde, psykologi/sundhed, sløjd, natur/teknik og skolens mediatek foruden en række depotrum og toiletfaciliteter.

Der er anlagt solceller og solfangere til at sørge for varme og strøm suppleret med et jordvarmeanlæg.

Desuden skal der opsættes små vindmøller uden for bygningen.

Al den energi, der skabes, vil blive vist på en tavle i mediateket, så eleverne og lærerne får mulighed for helt konkret at komme tæt på processen. Fagfløjens udeanlæg omsluttes af regnvandskanaler og en stor sø, der skal anvendes som en del af natur- og teknikundervisningen. Søens liv kan bl.a studeres helt tæt på via en slags periskop.

Mediecentret udgør det centrale rum hvorfra der er direkte adgang til de enkelte faglokaler. På denne måde undgås lange gange og samtidig opnås optimal kontakt mellem de enkelte fagområder. Mediecentret er udformet som et dobbelthøjt rum med en ca. 5 meter bred ”hems” på tværs af rummet. Hemsen er stedet hvor eleverne kan trække sig tilbage og udføre opgaver, lektier eller blot slappe lidt af. Alle faglokaler har direkte udgang til det fri, hvor der bl.a. indrettes billedhuggergård mv.

Brugernes indflydelse har været en stor og naturlig del af hele processen, hvor både lærere og det øvrige skolepersonale har været medvirkende i projektets udformning. Specielt har alle de involverede faglærere været indraget i beslutningsprocesser omkring udformning af de enkelte faglokaler.

Ny fagfløj på Digtervejsskolen

  • Kunde: Næstved Kommune
  • Projektstart/slut: 2011-2013
  • Færdigt: 2013
  • Areal: 1.146 m2
  • By: Næstved
  • Photographer/Illustrator: Signe Find Larsen

Arbejdsgruppe

  • Erik Weitemeyer - Sagsarkitekt
  • Charlotte Falstrup - Miljøspecialist
  • Bjørn Schølardt - Byggeleder

Nøgleord

Lignende projekter