Gå tilbage

Kulturhuset Kanten blev i 2006 vundet af s:teCPH i en åben projektkonkurrence, White indgik et samarbejde med s:teCPH om den videre bearbejdning og udførelse af projektet. Det var intentionen med konkurrencen at forene Cafébiografen i Faxe med Geomuseum Faxe i ét fælles kulturhus, på kanten af Fakse Kalkbrud. Projektet vandt 1. præmien i konkurrencen blandt andet på grund af bygningens placering og udformning, der er udsprunget af de sammenhængende rumforløb og den korrigerede bevægelse gennem museet, der ender i det storslåede kig ud over kalkbruddet.

Kulturhuset er placeret på kanten af Faxe Kalkbrud. Som en abstraktion over kalken, med sine hvide facader, ligger bygningen som et langstrakt sammenhængende volumen, på grænsen mellem by og landskab.

De lyse facader er brudt af store åbne glaspartier mod kalkbruddet, mod øst og syd, der trækker en masse lys ind i bygningen og får inde og ude til at smelte sammen. Facaden mod byen, mod vest, er opbrudt af mindre vinduespartier. Facadeåbningerne er placeret så man, når man bevæger sig gennem huset, får forskellige kig til byen, til kalkbruddet og ud over landskabet. Kulturhuset ligger som en del af det kommende kulturstrøg, der løber fra Vinkældertorvet midt i byen, gennem vandrehjemmet til det grønne parkområde på kanten til kalkbruddet.

Caféen er placeret i forbindelse med foyerens dobbelthøje rum, centralt i forhold til både biograf og museum. Herfra er der udsigt over park og kalkbrud. Fra foyeren kan man bevæge sig ned i biografens mørke univers, i de to sale med nyeste THX-teknologi, trykket ned i landskabet, eller modsat, bevæge sig gennem den geologiske fleksible udstilling, op til 1.salen til den permanente udstilling, der ender i en fantastisk udsigt over kalkbruddet. Udstillingslokalet er forsynet med neonrør, der om aftenen veksler i farver, og tilfører bygningen en ekstra dimension.

Huset er tilpasset byens skala med sine nedgravede biografsale, men skiller sig ud fra den omkringliggende arkitektur med sine skrå tagflader og lyse facader, og fremstår som et nyt pejlemærke i byen. Huset trækker besøgende til byen fra hele lokalområdet og vil være med til at øge turismen i området.

Kunden har efterfølgende være meget tilfreds med huset, og de ansatte er meget glade for at arbejde i huset på grund af den gode akustik og de gode lysforhold.

Kulturhuset Kanten

  • Kunde: Faxe Kommune
  • Projektstart/slut: 2006-2008
  • Færdigt: 2008
  • Areal: 1.200 m2
  • Omkostninger: 30 mio. DKK inkl. moms
  • By: Faxe
  • Photographer/Illustrator: Signe Find Larsen

Awards

  • Kåret af FAFID som ”Årets biograf 2010”

Arbejdsgruppe

  • Mette Boye Nielsen

Nøgleord

Typer af byggeri

Lignende projekter