White.se | Media | Pressreleaser

Textgoeshere!


Velkommen til Whites medieservice!

Vi synes, at arkitektur og design bør få mere plads i medierne, og vi vil gerne hjælpe med gode materialer. Her finder du vores aktuelle pressemeddelelser og billeder. Vi hjælper gerne med at formidle kontakter og besvare spørgsmål. Vil du have vores pressemeddelelser via e-mail?

Kontakt i Sverige Ann Nilsson

Kontakt i Danmark Signe Find Larsen 

PRESSEINFORMATION 18 SEPTEMBER 2009

White vinder konkurrence i England – forvandler verdens længste pier til et dynamisk mødested

I hård international konkurrence har White vundet den prestigefyldte konkurrence om at forvandle den ærværdige forlystelsespier i den engelske by Southend-On-Sea til en moderne turistattraktion med en holdbar miljøprofil.
- ”Det handler om en af britisk turistlivs kronjuveler”, forklarer Fredrik Pettersson fra White. ”Pieren er et historisk symbol, og vi er meget stolte over opgaven”.

Southend-On-Sea ligger ved Themsens udløb i Nordsøen, ca. 50 km øst for London. Det er den største by i grevskabet Essex og har ca. 160.000 indbyggere. Byen er en kendt som en forlystelsesby med landets første jernbanelinje direkte til London.

Byens stolthed siden 1835 er den over to kilometer lange pier, som er verdens længste forlystelsespier. Pieren er brændt flere gange, siden den blev bygget, senest i 2005, og den aktuelle konkurrence markerer et stærkt ønske fra byens side om at puste nyt liv i og omkring pieren.

Målet er at skabe en moderne attraktion med historisk forankring, som både kan tiltrække besøgende og vække stolthed blandt byen Southend-On-Sea’s indbyggere.

Konkurrencen tiltrak 74 deltagere, heraf gik fem videre til slutspurten, hvor White blev kåret som vinder med et forslag om et levende oplevelsesstrøg, der afsluttes med et spektakulært udendørsteater, restaurant og kulturcenter langt ude i havet.

- ”Vi foreslår, at pieren udvikles til et levende promenadestrøg, som på sigt fyldes med spændende aktiviteter hele vejen ud til spidsen af pieren. Længst ude skaber vi et fantastisk mødested, et torv for både turister og beboerne i Southend-On-Sea”, siger landskabsarkitekt Niels de Bruin, der sammen med Fredrik Pettersson har været ansvarlig for det vindende forslag.

Bygningerne omkring torvet indeholder restaurant, café samt et kulturcenter med atelierer, et rum til udstillinger, filmfremvisning, forskellige former for optræden og arrangementer. Hovedattraktionen er et udendørsteater, hvor publikum i læ sidder under åben himmel med havet rundt om og kystlinjen som baggrund.

- ”Det er utroligt spændende og inspirerende at bygge umiddelbart over vandoverfladen med dennes stadige foranderlighed og lunefulde, uforudsigelige opførsel”, siger Fredrik, der også står bag det meget omtalte og præmierede Kastrup Søbad i København, et af Whites mest omtalte projekter i både arkitektur- og rejsepressen.

Whites vindende forslag i Southend hviler stabilt på et konsekvent bæredygtigt fundament med naturlige materialer (træ, cortenstål og glas), som kan tåle det barske og fugtige klima uden krav til vedligeholdelse. Bygningerne bliver energieffektive og forsynes med vedvarende energi, vindkraft, varme fra havvandet – alt for at sikre et CO2 neutralt miljø.

”At vinde konkurrencen om Southend er vores hidtil største skridt mod international anerkendelse”, udtaler Frans Andersen, administrerende direktør for White arkitekter. Projektet, der er udført som et samarbejde mellem White-kontorer på tværs af sundet, viser, at vi formår at kombinere stærk arkitektur med social og økonomisk holdbarhed.

For yderlige information:
Fredrik Pettersson, ansvarlig arkitekt, tlf. 33 32 44 91
Niels de Bruin, ansvarlig landskabsarkitekt, tlf. +46 40 66 09 312
Alexandra Hagen, udlandschef, tlf. +46 40 66 09 334
Frans Andersen, administrerende direktør, tlf. 55 70 10 10

For billeder:
Signe Find Larsen, signe.find@white.dk, tlf. 55 70 10 10