White Arkitekter opruster med nye medarbejdere

White vil med tilgangen af seks nye medarbejdere styrke grundlaget for fortsat vækst, udvikling og nytænkning.

Skandinaviens største arkitektfirma, White Arkitekter, har igennem de seneste år oplevet en øget efterspørgsel og interesse fra kunderne inden for spidskompetencerne sygehusbyggeri, uddannelsesbyggeri og bæredygtigt byggeri. Denne udvikling betyder, at organisationen udvides med flere nye kompetente medarbejdere.

Ny projektleder til bygherrerådgivningsafdelingen
Den 1. marts begyndte arkitekt Lene Fjelrad Christfort som projektleder i bygherrerådgivningsafdelingen hos White. Lene skal i kraft af sine 20 års erfaring fra branchen, både som selvstændig og fra flere førende arkitektfirmaer, styrke arbejdet i Whites bygherrerådgivningsafdeling.

Lene Fjelrad Christfort vil udover løsningen af bygherrerådgivningsopgaver også indgå i arbejdet i relation til det vigtige satsningsområde inden for bæredygtigt byggeri.

Bygningskonstruktører til Nyhavn
Nyhavn-kontoret er tilført hele tre erfarne bygningskonstruktører, som primært skal styrke arbejdet med projektstyring og projektering – særligt inden for sygehusområdet.

Den 2. april tiltrådte Per Christensen, som er uddannet bygningskonstruktør og har en baggrund som tømrer. Per Christensen har stor erfaring med projektering, tilsyn samt byggeledelse af sundhedsbyggerier såsom Slagelse Sygehus, Ringsted Sygehus, Næstved Sygehus og Privathospitalet Hamlet.

Den 23. i samme måned styrkedes organisationen yderligere med tilgangen af Mads Glenstrup. Mads Glenstrup er uddannet bygningskonstruktør med en bred erfaring med projektering af sundhedsbyggerier. Derfor vil Mads Glenstrup til dagligt være tilknyttet byggeriet af det nye supersygehus i Odense (OUH).

Den 9. maj kom yderligere en tilføjelse til organisationen, idet Jason Smith havde sin først arbejdsdag. Jason Smith er uddannet bygningskonstruktør, har en baggrund som tømrer og har desuden erfaring med projektering af offentlige institutioner.

Næstved- og Holeby-kontoret
Whites renoveringsprojekt af Østre Park i Maribo vil ligeledes nyde godt at personaletilgangen.

Den 15. maj blev Michael Andersen tilknyttet White i forbindelse med renoveringsprojektet i Maribo. Michael Andersen er en gammel kending for White, da han tidligere har været ansat i en anden stilling i White.

Fra den 1. juni er Jens Heegaard, som tidligere har været ansat på Whites Næstved-kontor, blevet tilknyttet Holeby-kontoret. Det er ligeledes for at arbejde på renoveringsprojektet, og dermed er Holeby-kontoret fuldt funktionsdygtigt.