Gungehusskolen til – og ombygget efter sammenlægning med Sønderkærskolen

Fredag d. 30. august var der officiel indvielse på den til – og ombyggede Gungehusskolen i Hvidovre, med bl.a. nye personalefaciliteter

Borgmester i Hvidovre Kommune, Helle Adelborg deltog i den officielle indvielse.

Med indførslen af den nye skolestruktur i Hvidovre Kommune blev det besluttet, at Gungehusskolen skulle lægges sammen med Sønderkærskolen. White arkitekter har som rådgiver stået bag den indledende designproces og forestået bygherre-rådgivning. Gennem designprocessen er der skabt en løsning som forbedrer skolens logistik og sikrer en samhørighed mellem personalegrupperne i forbindelse med sammenlægningen af skolerne.
”Under en skolesammenlægning laver man en form for revision, og derigennem forsøger man at skabe en skole, som indeholder de funktionaliteter, der er vigtige for den konkrete skole” udtaler Erik Lindahl, markedschef hos arkitektfirmaet White.

Nye faciliteter til både elever og lærere
Som en del af byggeriet er der etableret nye personalefaciliteter, der inkluderer et læreværelse til 90 ansatte, som er indrettet med køkken- og serveringsforhold samt cafémiljø, pauseafdeling og stillerum. Derudover er der etableret udvendige, overdækkede altangange. Skolens administration er også blevet indrettet med et nyt kontormiljø, der indeholder 5 kontorer og birum. Alle disse faciliteter er samlet i en nybygget 1. sals løsning på 600 m2. Ud over personalefaciliteterne er der også blevet opført nye klasselokaler, ombygget faglokaler og generelt istandsat.

For mere information:
Erik Lindahl, markedschef hos arkitektfirmaet White, tlf. nr. +45 24631040

gungehus18.jpg