Forslag om tunnel mellem Landskrona og København er under udvikling

Landskrona kommune er sammen med White arkitekter i gang med at udvikle et byfornyelsesforslag som b.la. Inkluderer en tunnel mellem Landskrona og København.

Afdelingen for byplanlægning i Landskrona kommune er i samarbejde med White i gang med at udarbejde en plan, som samlet har fået navnet ”Vision 2063”. Dette byudviklingsprojekt har forskellige elementer – eksempelvis et nyt stort boligområde langs kysten i syd og små kunstige øer ud fra kysten. ”Ideen med disse kunstige øer er at bygge byen omkring vandet og skabe mere rekreative muligheder” siger arkitekt Niels de Bruin fra White, som forestår projektet sammen med Åsa Bjerndell.

Vision 2063, Landskrona (1920x1200)

Derudover indeholder Vision 2063 også et forslag om at designe en tunnel, som går mellem Landskrona og København. Dette skal, sammen med de andre tiltag, være med til at skabe en større bykultur i Landskrona.

Forslaget er ikke blevet vedtaget endnu, men ifølge Per Fredrik Von Platen, som er byplanlægningschef i Landskrona kommune vil forslaget indgå i den kommende kommunale plan i Landskrona. Konkrete politiske beslutninger omkring ”Vision 2063” vil blive taget i 2014.

For mere information:
Åsa Bjerndell, arkitekt, White
Niels de Bruin, landskapsarkitekt, White

Landskrona_04_w.jpg