Presse

Malmø kommer til at stå i spidsen for White arkitekter i Øresundsregionen

13 oktober, 2017

White arkitekter konsoliderer sig i Øresundsregionen. Som følge heraf vil de tre kontorer i København, Næstved og Odense gradvist blive omstruktureret, mens Malmøkontoret vokser.

Øresundsregionen er Nordens størst befolkede region, som inden for den nærmeste fremtid vil have mere end 4 millioner indbyggere. Udfordringerne, når samfundet vokser på denne måde, er enorme. For at imødekomme dette har White som Skandinaviens førende arkitektkontor valgt at lave en større omstrukturering i Øresundsregionen. I dag har White 4 kontorer i regionen, men fremover vil Malmø have hovedansvaret for regionen.

“Vores fokus under omstruktureringsprocessen er at sikre leverancerne til vores kunder. Alle vores medarbejdere er orienteret om det arbejde, der nu er sat i gang, og vores mål er, at opgaverne fortsat forløber på den bedst mulige måde,” siger Frans Andersen, administrerende direktør for de danske kontorer.

En medvirkende faktor til konsolideringen i Malmø er, at det danske selskab White arkitekter A/S ikke har leveret de forventede økonomiske resultater. Imidlertid har de tre kontorer udført en række projekter i høj kvalitet, som hele Whitegruppen er stolt over.

“Danmark er et meget spændende marked. Vores andre kontorer, primært Malmø, vil tilbyde det danske marked hele Whites brede ekspertise inden for byudvikling, boliger, landskab, uddannelse og vedligeholdelse,” siger Monica von Schmalensee, administrerende direktør i White arkitekter AB og bestyrelsesformand i White arkitekter A/S.

White fortsætter samtidig de succesrige investeringer på det norske og britiske marked. White vokser organisk på samme måde, som det engang udviklede sig fra at være et Gøteborgkontor til Skandinaviens førende arkitektfirma.

“Ved at vokse organisk kan vi fortsætte med at beskytte vores demokratiske og medarbejderejede kultur, som har ført til, at White i dag er det tredje største arkitektfirma i Europa med næsten 1000 ansatte,” siger Monica von Schmalensee, administrerende direktør i White arkitekter AB og bestyrelsesformand i White arkitekter A/S.

 

Spørgsmål besvares af Carl Bäckstrand, vicedirektør i White arkitekter AB.

Tlf. +46 702 996843 E-mail: *protected email*

Udgivet: 13 oktober, 2017

Læs alt

Ny publikation: Værdiskabelse i fremtidens boliger

18 oktober, 2016

White arkitekter har med sine seneste boligprojekter og konkurrencesejre sat nye standarder for bæredygtig og innovativ boligarkitektur og opnået stor international opmærksomhed. I en ny publikation præsenterer vi nu opskriften: fem arkitektoniske tilgange med det tilfælles, at de fokuserer på at opnå bred værdiskabelse, økonomisk som miljø- og klimamæssigt, ved at lægge kvaliteter for menneskelig velfærd til, frem for at trække dem fra.

Forside høj opløsning

For White arkitekter startede engagementet med boligen tilbage i 1951, da Sidney White introducerede alrummet til Skandinavien – og med det en ny måde at bo på. Siden har White vokset sig til Skandinaviens største arkitektfirma med egen R&D-fond og forskningsenhed, samt mere end 900 medarbejdere, der arbejder med arkitektur på tværs af fagligheder og brancher. I dag, efter 65 år, banker virksomhedens hjerte stadig for værdiskabelse i boliger og boligområder centreret omkring livet, der leves i og imellem husene. Men selvom værdierne er de samme som dengang, så har metoderne og løsningerne udviklet sig. En håndfuld af disse nye forskningsbaserede designtilgange præsenterer vi nu i den nye publikation; Værdiskabelse i fremtidens boliger.

I publikationen viser White således – eksemplificeret ved en række af vores seneste projekter –  vores egen tilgang til, hvordan bæredygtighed og således langtidsholdbar og stabil værdi kan opnås, hvis man, frem for at skære på velfærd og arkitektonisk kvalitet, lægger mere til. Mere bio-social diversitet, som kan skabe oplevelser, klimasikring og øget resiliens. Mere fokus på kantzoner, som kan skabe bedre indeklima, tryghed og udeliv. Mere samskabelse, som kan skabe den skræddersyede løsning, der virker i praksis. Mere lokal identitet, som kan give færre konflikter, bedre drift og større branding-værdi. Mere fokus på hele livscyklussen, som skaber ressourceeffektivitet på både kort og lang sigt.

 Vi fremviser og forklarer i publikationen et sæt forskellige, men intimt forbundne og kompatible tilgange for værdiskabelse, der berører boligprojekter fra forskellige menneskelige perspektiver. Enkeltvis er de stærke, men hovedpointen er, at de sammen skaber synergier og dermed merværdi, både socialt, miljømæssigt og økonomisk, end summen af enkeltdelene”, udtaler Whites bæredygtighedsekspert og Head of Research, Susan Carruth om publikationen og understreger, at det er vigtigt for White, at dele disse tilgange med sine samarbejdspartnere og kunder, for at involvere disse i indsatsen for at skabe bedre leveområder.

Vi håber, at vores publikation kan inspirere og udvide  begrebet om værdiskabelse i boligprojekter, samt hjæpe til at dokumentere, at velfærd og komfort ikke behøver kompromittere økonomisk rentabilitet og miljøvenlighed. Og så håber vi selvfølgelig, at engagere private såvel som offentlige bygherrer i at afprøve løsningerne i praksis i fremtiden”, afslutter Carruth.

Publikationen er frit tilgængelig via nedenstående link:

 

Kontakt:

For presseforespørgsler eller for at få tilsendt publikationen som pdf:
Julie Boldt Mark
Communications Officer and Executive Assistant
MA Philosophy
+45 61 97 79 23
kd.et1508606507ihw@k1508606507ram.e1508606507iluj1508606507

 

Udgivet: 18 oktober, 2016

Læs alt

Ved Skoven’: White arkitekter og Lejerbo skal skabe almene boliger i Allerød – i tæt samspil med naturen.

13 juli, 2016

White arkitekters københavnske kontor har vundet konkurrencen om at skabe 115 almene boliger i Allerød nord for København. Nær Teglskoven og Allerød Sø vil et fremtidigt boligområde skabt i et samarbejde mellem White arkitekter, Lejerbo og Allerød Kommune invitere naturen helt ind mellem – og endda inden for i bygningerne, og opløse konventionelle grænser mellem privat og offentligt rum.

 

Ved Skoven

“Man har her ramt noget, der er vildt fantastisk – sådan vil vi gerne tænke udbygning i Allerød,” siger borgmester i Allerød Kommune, Jørgen Johansen, om Whites vindende forslag til et nyt alment boligområde i Allerøds Teglværkskvarter.

Whites forslag ‘Ved Skoven’ fik topkarakter inden for alle evalueringsparametre. Forslaget visualiserer et grønt og frodigt boligområde, hvor naturen fra skoven kryber ind mellem og blander sig med boligerne.

“Der har længe været et uheldigt stigma forbundet med almene boliger. De er grå, statiske, generiske og sammensat af kæmpe bygninger omgivet af parkering, tomme græsplæner og asfalt. For os var det enormt vigtigt, at gøre op med dette stigma. For at gøre dette, har vi taget afsæt i de naturkvaliteter som området byder på. Skovens natur er dynamisk, indbydende og identitetsfuld – præcis som vi ønsker, at vores boligområder skal være det”, udtaler Morten Vedelsbøl, kreativ direktør for White arkitekter i Danmark.

For at skabe en oplevelse af at leve i forlængelse af skoven har White bygget med, snarere end imod, det naturlige landskab og insisteret på så naturligt et look i beplantning og materialer som muligt. Det fremtidige boligområde, som vil bestå af 115 boliger i varierende størrelser samlet i rækkehuse, vil bugte sig igennem det kuperede landskab som rødder i skovbunden. Mellem bygningerne anlægges varieret og frodig grøn natur inspireret af områdets skov, og espaliers vil tillade naturen kan kravle op ad bygningerne, der bliver beklædt med bæredygtigt træ fra inderst til yderst.

Visionen er at give beboerne sanselige oplevelser, selv når de kiggede gennem deres vinduer, men samtidigt er håbet, at naturen og arkitekturen skal lokke dem udenfor og derved facilitere møder, engagement og ejerskabsfølelse til udearealerne.

“Et bo i almene boliger har i lang tid betydet, at man bor i store enheder omkring grønne plæner og ofte lige ud til parkeringspladser. Overgangene mellem huse og fællesarealer har været enormt bratte og afskrækket folk fra at indtage fællesområderne. Dette har desværre negative konsekvenser for beboernes engagement og følelse af ejerskab, og det bevirker, at området virker tomt. Derfor har vi meget bevidst arbejdet med at bruge naturen og arkitekturen til at skabe en mere gradvis overgang til det offentlige rum”, siger Vedelsbøl.

Det forventes at de første boliger står klar i foråret 2018. Boligerne bliver i størrelsesordenen fra 62-110 kvm

Design Team:

Morten Vedelsbøl (Creative Director) Mikkel Thams Olsen (Architect and Project Manager), Ann Christiansen (Architect), Scott Grbavac (Architect), Daria Cichön (Architectural intern), Marija Ambrasaite (Architectural intern), Ivanka Ivanova (Architectural intern).

Ingeniør:
Oluf Jørgensen A/S

Visualiseringer:

Beauty and the Bit/White arkitekter A/S

Bygherre:
Lejerbo Frederiksborg v/ Lejerbo

Areal:
11.000 kvm

Kontakt: Morten Vedelsbøl, kd.et1508606507ihw@l1508606507obsle1508606507dev.n1508606507etrom1508606507, +45 31101605

For presseforespørgsler og -fotos i høj opløsning: Julie Mark,kd.et1508606507ihw@k1508606507ram.e1508606507iluj1508606507, +45 61977923

 

Ved SkovenVed Skoven

Udgivet: 13 juli, 2016

Læs alt

White arkitekters ‘Eyes of Runavik’ vinder Nordic Built Cities Challenge på Færøerne

17 juni, 2016

Hvordan bygger man moderne, innovative og bæredygtige familieboliger på en stejl bjergside med minimalt aftryk på det naturlige landskab? Det svarer White arkitekter på med sit vindende forslag ’Eyes of Runavik’ i den åbne internationale konkurrence Nordic Built Cities Challenge. Ideen bag Nordic Built Cities Challenge er at udvikle og stimulere løsninger for fremtidens bæredygtige […]

Hvordan bygger man moderne, innovative og bæredygtige familieboliger på en stejl bjergside med minimalt aftryk på det naturlige landskab? Det svarer White arkitekter på med sit vindende forslag ’Eyes of Runavik’ i den åbne internationale konkurrence Nordic Built Cities Challenge.

Ideen bag Nordic Built Cities Challenge er at udvikle og stimulere løsninger for fremtidens bæredygtige velfærdsbyer og ambitionen er, at Nordic Built Cities Challenge skal resultere i konkrete og skalérbare ’best practice’ eksempler, der kan bruges til eksport og branding samt bidrage til vækst og jobs i den nordiske region. Nordic Built Cities Challenge på Færøerne har det mere konkrete mål at visualisere etablering af centrale, moderne og bæredygtige familieboliger på et stærkt kuperet terræn – med minimalt indgreb i landskabet.

Ifølge juryen udmærker det vindende forslag fra White sig specielt ved at udnytte landskabets konturer maksimalt og skabe kvaliteter, der ikke ville eksistere på flad jord. Forslagets specifikke form formår nemlig at vende det stejle landskab til en fordel og skabe både gårdrum, der er beskyttet for vinden, og udsigt over landskabet og fjorden fra alle boliger.

 

Konteksuel innovation

White arkitekters vindende forslag introducerer en helt ny arkitektonisk typologi udviklet gennem det, som arkitektfirmaet kalder ’kontekstuel innovation’, hvor efterlevelse af programmets funktionskrav må ske på stedets præmisser.

”Da vi først ankom til Færøerne i forbindelsen med konkurrencen hang vi i luften i flyet i halvanden time på grund af de kraftige vinde. Det var her vi indså, at naturen og især vinden var enormt præsent på Færøerne, og at man ikke kunne bygge bæredygtigt her, medmindre man skabte en helt ny typologi, som havde klima og terræn som essentielle livsbetingelser”, – siger Morten Vedelsbøl, som er kreativ direktør hos White arkitekter i Danmark.

Ifølge Morten Vedelsbøl handlede hele projektet derefter for White om at finde en form, der vendte omstændighederne til en fordel.

 

’Eyes of Runavik’ – en ny boform på Færøerne

White fandt sin inspiration i den lokale historiske bosættelsesform, som både er tilpasset de lokale forhold og sætter et minimalt aftryk på landskabet. Forslaget visualiserer 5 selvstændige boligområder, som hver kan ses som én landsby – en lejr midt i den vilde natur – bygget omkring et vandløb og afskærmende et stykke land – i færøsk terminologi en ’bøur’ – hvor kultivering og dyrkning kan foregå. Frem for traditionelle enfamiliehuse har White valgt at samle alle de enkelte familieboliger i hvert boligområde under samme tag og skabe boliger i to eller tre plan der alle har udsigt over fjorden og adgang fra det indre haverum.

Rækkehusenes klassiske lige stræk er dog opgivet til fordel for en et organisering i 5 ’ringe’, der på afstand ligner øjne på bjergsiden.

”Vores ambition var indledningsvis at skabe mere liv mellem husene og tættere naboskaber, end man normalt oplever på Færøerne. Vi indså, at dette ville kræve et tæt afskærmet gårdrum for at skabe læ, hvilket normalt ville ’stjæle’ udsigten til fjorden fra over halvdelen af boligerne.   Det var her det stejle terræn viste sig at være en gave til projektet. Ved at gentænke rækkehustypologien med udgangspunkt i nøje beregninger og vindsimuleringer fremkom ’øjnene’, som sikrer både udsigt fra alle boliger og et gårdrum med et tempereret mikroklima”, – siger Morten Vedelsbøl og tilføjer:

”Uden for bosættelserne får naturen lov at rase, men i ’øjnene’ forstærkes ’bøurens’ kvaliteter, og der skabes mulighed for at beboerne kan dyrke deres egne grøntsager og i højere grad færdes ude mellem deres naboer snarere end bag hjemmets fire vægge”.

 

Holistisk bæredygtighed med stedet som afsæt

For White er bæredygtighed altid en forudsætning for ethvert projekt, og arkitektfirmaet arbejder med en ’triple-bottom-line’ for bæredygtighed, hvilket indebærer hensyn til social bæredygtighed for lokalområdet såvel som til klima, økonomi og miljø.

Til den stejle skrænt i Runavik udviklede White således, i tæt samarbejde med holdets ingeniører, en skånsom og lokalt forankret konstruktionsteknik og materialesammensætning med det primære formål at undgå dyrt gravearbejde og sprængninger, der forstyrrer stedets biologiske forhold samt energikrævende import af materialer. Boligerne bygges på et fundament af betonstøtter og overskydende basaltsten fra tidligere byggeprojekter i området, hvilket i tilgift til at være ressourcebesparende tillader bygningerne at hvile helt tæt på det skrånende terræn og naturen at omslutte husene. Brugen af basalt stenene tillader gennemløb af vand fra bjergsiden, som både skaber oplevelser i gårdrummet og kan indsamles til genbrug.

Konstruktionsteknikken og brugen af lokalt mos på tagene får bygningerne til at se ud som om de er groet ud af landskabet og samtidigt fungerer mosset som isolationsmateriale og til nedsivning og opsamling af regnvand.

Men et af de mest skæve tiltag er alligevel brugen af lokalt fåreuld til effektiv isolering i facaderne. På Færøerne er der flere får end mennesker, og det manglede bare, at projektet er med til at skabe afsætningsmulighed for ulden og arbejdspladser i uldindustrien”, -siger Morten Vedelsbøl.

 

Kontekstuel arkitektur som eksportmulighed

Nordic Built Cities Challenge skal resultere i eksempler, der kan bruges til eksport og branding overalt i verden. Netop ideen om at udbrede forslaget udover den færøske kontekst var for dommerne i konkurrencen en afgørende faktor, hvorfor det umiddelbart kan lyde mærkeligt, at Whites ’kontekstuelle’ arkitektur kunne vinde.

”Men projektet har jo netop to lag af kontekstuel innovation. ‘Eyes of Runavik’ er et eksempel på et projekt, som både er specifikt udviklet til og skabt ’af’ Færøerne – men ringformen er et stærkt innovativt koncept for at bygge på stejle skråninger generelt. – afslutter Morten Vedelsbøl.

 

Deltagere:

White Arkitekter

Morten Vedelsbøl, creative director, Mikkel Thams Olsen, arkitekt og project manager

Team: Brooke Campbell-Johnston, Charlotte Falstrup (architect and sustainability specialist), Rickard Nygren (architect and sustainability specialist), Viktor Sjöberg, Christoph Duckart, Iben Degn Pedersen.

 

Partnere: Florian Kosche AS/DIFK (structural engineers), Rambøll Denmark A/S (Sustainability engineer), JNESpace (Modular construction)

Størrelse på projekt: Projektet indebærer design af et boligområde med infrastruktur, landskab og 100 huse på en 45.000 m2 grund på en stejl, ubeboet og uberørt bakkeside på Færøerne.

 

Materialer:

-Cedertræ, brændt (ydre facader)

-Cedertræ, ubrændt (indre facader)

-Rester af basaltsten fra sprængninger i området (forskellige størrelser fra store irregulære stykker til grus og sand)

-Mos (tage)

-Fåreuld (isolering)

 

 

Kort om White arkitekter A/S

  • White arkitekter i Danmark er et datterselskab af White AB, der blev etableret i 1951 af Sidney White i Gøteborg
  • White arkitekter er medarbejder – ejet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Næstved, Odense og Holeby
  • White arkitekter i Danmark havde en omsætning på 68 mio. kroner i 2015 med spidskompetencer inden for bl.a. sundhedssektoren, boligsektoren, undervisningssektoren, bæredygtighed og byplanlægning
  • Som skandinavisk arkitektvirksomhed med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og England og med de samlede ca. 800 medarbejdere har White gennem tiden gennemført opgaver i mere end 50 lande i Europa, Nordamerika, Afrika og Asien

 

 

Om Nordic Built Cities Challenge

  • Nordic Built Cities Challenge er søsat af Nordic Innovation, de nordiske regeringer og Nordisk Ministerråd
  • Nordic Built Cities Challenge er en åben, international konkurrence med målet at bidrage til udvikling og visualisering af nordiske, innovative løsninger til den smarte og bæredygtige velfærdsby.
  • Nordic Built Cities Challenge består af 6 lokale konkurrencer, hvor de nordiske lande søger efter innovative og multidisciplinære løsninger på bymæssige udfordringer relateret til specifikke byrum:
  • -Sege Park, Malmö, Sverige -Trygve Lies Plass, Oslo, Norge -Kera Challenge by S Group, Espoo, Finland -Hans Tavsens Park og Korsgade, Nørrebro, København, Danmark -Karsnes Havn, Kopavogur, Iceland -Runavik, Færøerne
  • I alt blev til konkurrencen indleveret 148 forslag, og i februar 2016 blev 23 finalister udvalgt, der hver fik 300.000 NOK for at udvikle deres forslag yderligere sammen med projektets ejere.
  • Vinderne af de enkelte konkurrencer blev offentliggjort ved Nordic Built Cities: Benchmarking Forum den 16. juni i Helsinki.

 

Kontakt: Morten Vedelsbøl, kd.et1508606507ihw@l1508606507obsle1508606507dev.n1508606507etrom1508606507, +45 31101605

For media enquiries (and for high-res press images): Julie Mark, kd.et1508606507ihw@k1508606507ram.e1508606507iluj1508606507, +45 61977923

 

 

 

 

Ved: Julie Boldt Mark

Udgivet: 17 juni, 2016

Læs alt

White Arkitekter i fornemt selskab: Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa nomineret i Cannes

4 februar, 2016

Danske arkitekter er igen frontløbere i international sammenhæng. Europas største ejendoms- og arkitektmesse, MIPIM i Cannes, har for første gang sundhedsbyggeri med som kategori, når de senere på året uddeler de prestigefyldte MIPIM Awards 2016. Og danske White arkitekter har allerede skilt sig ud med nomineringen af Nyt Psykiatrisk Sygehus Aabenraa – i samarbejde med DEVE Arkitekter – i kategorien Best Healthcare Development. Region Syddanmarks Nye Psykiatriske Sygehus Aabenraa anses som særdeles innovativt indenfor psykiatrien.

Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa blev med 20.000 m2 og 115 sengepladser taget i brug i september 2015. Byggeriets vifteformede struktur med en hovedakse gør, at de syv psykiatriske afdelinger hænger sammen funktionsmæssigt og visuelt og er tæt forbundne og i pagt med det meget kuperede terræn. De enkelte behandlingsafsnit har udsigt over de grønne omgivelser. Udearealerne mellem bygningerne er udformet som frodige gårdhaver, der indgår aktivt i behandlingsforløbene.

 

”Grundens svære betingelser med det kuperede terræn viste sig problematisk i begyndelsen. Men det lykkedes os at vende det til vores fordel og iscenesætte hele byggeriet omkring en ’kavalkade’ af blik og overgange til det grønne landskab. Samtidigt var det ønsket fra ordregiveren, Region Syddanmark, at naturen gerne måtte vægtes højt,” fortæller kreativ direktør, Morten Vedelsbøl hos White arkitekter.

 

Han understreger, at grundig og solid research er nødvendig, når man bygger hospitaler og sygehusafdelinger, fordi arkitekturen og byggeriet skal leve op til en masse funktioner og gøre-måder, som allerede er indbyggede blandt de mange personalegrupper, der har en presset hverdag. Byggeriet skal samtidig flytte og udvikle rutiner fra ’sådan-plejer-vi-at-gøre’ til funktioner og aha-oplevelser, der gør hverdagen lettere, mere dynamisk og brugervenlig.

 

”Vi går som tegnestue op i at lave grundig research og lytte til kunden, bygherren og de behov, et byggeri skal indfri, hvilket danner de bedste rammer for at være innovative. Et psykiatrisk hospitalsbyggeris præmis er at skabe de bedste rammer for patienter, personale og pårørende, men samtidig at turde nytænke løsninger. Arkitekturen skal sådan set larme så lidt som muligt, men alligevel være innovativ, hvorfor vi er særdeles beærede over at være med i finalefeltet til MIPIM-prisen for bedste sundhedsbyggeri,” siger Morten Vedelsbøl, der sammen med markedschef, Erik Lindahl, fra White Arkitekter til marts deltager på MIPIM-messen i Cannes.

 

Ifølge Morten Vedelsbøl, kan danske tegnestuer være med i front, når det gælder udvikling af sygehussektoren pga kvalitetsfondsmidlerne på 41,4 milliarder kroner fra 2008-2010, der var med til at kickstarte hospitalsbyggeriet i Danmark. Han mener, at danske tegnestuer står over for at kunne tage erfaring og viden med ud over landegrænsen om lidt.

 

White Arkitekter A/S har gennemført opgaven i totalrådgivning på Nyt Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa for Region Syddanmark efter at have vundet projektkonkurrencen. Byggeriet har kostet cirka 500 mio. kroner. De øvrige firmaer i rådgiverteamet omfatter DEVE Arkitekter ApS, Wessberg A/S, ARKPLAN og Ingeniørgruppen Varde.

 

Kort om White Arkitekter A/S

  • White Arkitekter i Danmark startede i 1973 i Ringsted, og er i dag et datterselskab af White, der blev etableret i 1951 af Sidney White i Gøteborg.
  • White Arkitekter A/S er medarbejderejet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Næstved, Odense og Holeby.
  • White arkitekter i Danmark havde en omsætning på 68 mio. kroner i 2015 med spidskompetencer inden for sundhedssektoren, boligsektoren, undervisningssektoren, bæredygtighed og byplanlægning.
  • Som skandinavisk arkitektvirksomhed med kontorer i Danmark, Sverige, Norge og England og med de samlede 780 medarbejdere har White gennem tiden gennemført opgaver i mere end 50 lande i Europa, Nordamerika, Afrika og Asien.

 

Kort om MIPIM

  • MIPIM, der startede i 1991, foregår i år fra den 15.-18. marts i Palais Des Festivals i Cannes i Sydfrankrig.
  • Det er Europas største ejendomsmesse med mere end 20.000 branche-besøgende med især investorer, arkitekter, entreprenører, ejendomsmæglere, ejendomsadvokater, borgmestre mv. fra 89 lande i år og med priser i 11 kategorier.
  • MIPIM-juryen har i år modtaget et rekordstort antal ansøgninger på i alt 230 projekter fra 43 forskellige lande. Alle nominerede projekter i de 11 kategorier, herunder også Nyt Psykiatrisk Sygehus Aabenraa – sammen med de øvrige nominerede i samme kategori fra henholdsvis Canada, Skotland og Tyskland – fremvises på MIPIM.
  • Deltagerne og øvrige kan stemme på projekterne op til afgørelsen – også via Facebook og andre sociale medier. Vinderne af priserne fra alle 11 kategorier afsløres torsdag aften den 17. marts i det store auditorium i Palais Des Festivals.

 

For mere info

  • Kreativ direktør, Morten Vedelsbøl, White Arkitekter, mobil 31 10 16 05
  • Markedschef, Erik Lindahl, White Arkitekter, mobil 24 63 10 40
  • Koncerndirektør og Anlægschef i Region Syddanmark, Torben Kyed Larsen, mobil 29 20 10 21

Udgivet: 4 februar, 2016

Læs alt

White arkitekter går videre til finalen i Nordic Built Challenge på Færøerne

4 februar, 2016

White arkitekter er én af fire finalister udvalgt i den prestigefyldte Nordic Built Challenge konkurrence på Færøerne med projektet ’The Eyes of Runavik’. Projektet er skabt i et samarbejde på tværs af Norden, mellem White arkitekters kontorer i København og Stockholm og med det norske ingeniørfirma DIFK/Florian Kosche. Forslaget skal løse en kompleks problemstilling om tilpasning af innovativt bæredygtigt boligbyggeri på en stejl skråning i byen Runavik.

’The Eyes of Runavik’ er en innovativ, ny bygningstypologi der tilpasses det skrånende terræn og er designet med udgangspunkt i det lokale klima og lokale ressourcer. Projektets ’øjne’ omkranser et indre haverum, beskyttet fra den stærke færøske vind, mens det omkringliggende landskab bevarer sine kvaliteter som en uspoleret ødemark omkring de enkelte boliger.” siger Mikkel Thams Olsen, der er arkitekt fra Whites kontor i København og har været ansvarlig for konkurrenceforløbet.  ”Tilpasningen til det stejle terræn gør, at de enkelte ’øjne’ får hver deres unikke karakter og at alle boliger får udsigt over fjorden.” tilføjer han.

 

Whites forslag skal nu viderebearbejdes i en 2. fase, hvor teamet skal gå i detaljer med de enkelte bygninger og boligtyper og formidle kvaliteterne i et projekt, der kan realiseres. ”Nordic Built Challenge er en vigtig konkurrence for os at deltage i, og det er en indsats, der koordineres på tværs af Whites mange kontorer i Danmark, Norge og Sverige. Vi søger at samle teams inden for firmaet, hvor de stærkeste kompetencer er repræsenteret. På projektet i Runavik har bæredygtighedsspecialister fra både København og Stockholm bidraget og blevet suppleret med en norsk ingeniør, der er vant til at projektere i udfordrende terræn”.  siger Morten Vedelsbøl, Kreativ Direktør i White.

Udgivet: 4 februar, 2016

Læs alt

Nytænkende Psykiatrisk Sygehus i Aabenraa indviet

16 september, 2015

White arkitekter overdrager 20.000 m2 sygehus til Region Syddanmark.
Primo september 2015 iværksættes indflytninger i det nye psykiatriske sygehus i Aabenraa, der med dets 111 sengepladser samt personale og patienter fra flere lokaliteter i området får helt nye faciliteter i hvad, der anses som værende landets mest innovative psykiatri-byggeri nogensinde.

Byggeriets placering og fysiske sammenhæng med det oprindelige Aabenraa Sygehus sikrer den synergi som Regionen ønskede. Den fælles indgang og byggeriets rige arkitektur skal medvirke til at af stigmatisere det psykiatriske område.

”Snarere end at tegne et byggeri, der lukker sig om sig selv ud fra en indadvendt holdning til det at være psykisk syg har vi nytænkt psykiatrien ind i en mere åben, udadvendt og helende arkitektur, hvor naturen og landskabet kommer helt tæt på personalet og patienterne. ” udtaler Morten Vedelsbøl, kreativ direktør i White arkitekter.

Den største udfordring i den indledende arkitektkonkurrence var at indplacere de 20.000 m2 på den kupperede grund, der falder hele 11 m over diagonalen. White og DEVE arkitekters særlige tilgang til arkitekturen viste sig at være et afgørende vinderparameter:

”Vi insisterer altid på grundige analyser af stedet, funktionen og klientens ønsker inden vi tegner for at sikre så meget plads til innovationen som muligt. Grundens svære betingelser viste sig problematiske i begyndelsen, men det lykkedes os at vende det til vores fordel og iscenesætte hele byggeriet omkring en ’kavalkade’ af blik og overgange til det grønne landskab ned igennem det, der sidenhen blev til et meget bevæget byggeri”, fortsætter Morten Vedelsbøl.

Byggeriets karakteristiske, vifteformede struktur udnytter det kuperede terræn i flere lag og spreder sig i takt med niveauforskellene. De enkelte behandlingsafsnit har udsigt over de smukke, grønne omgivelser og udearealerne mellem bygningerne er udformet som frodige gårdhaver, der indgår aktivt i behandlingsforløbene.

White arkitekter A/S har gennemført opgaven i totalrådgivning efter en vundet projektkonkurrence. De øvrige firmaer i rådgiverteamet omfatter DEVE arkitekter ApS, Wessberg A/S, ARKPLAN og Ingeniørgruppen Varde.

Ved: Signe Find Larsen

Udgivet: 16 september, 2015

Læs alt

WHITE UDVIDER DIREKTIONEN

15 april, 2015

Nordens største arkitektfirma, White arkitekter, med tæt på 800 ansatte og i alt 13 tegnestuer i Danmark, Sverige, Norge og England ønsker at styrke sin position i Danmark og har derfor valgt at udvide direktionen med 36 årige Morten Vedelsbøl som ny, kreativ direktør. Direktionen omfatter udover Morten Vedelsbøl administrerende direktør Frans Andersen og teknisk direktør Erik Skytte.

”Morten Vedelsbøl tiltrådte i 2013 som kreativ chef for White og har siden da været en afgørende faktor i tegnestuens udvikling. Med hans tiltrædelse som kreativ direktør understreges det, at White ønsker at udvide sin indflydelse i Danmark såvel som i udlandet med fokus på fortsat at sikre vores høje arkitektoniske niveau.” udtaler Frans Andersen, administrerende direktør.
White Arkitekter er et internationalt arkitektfirma med stærke skandinaviske rødder. De har en udpræget nordisk tilgang og søger målrettet at bygge videre på dens stolte, nordiske designtradition og skabe præcise, arkitektoniske værker.

”Jeg ser meget frem til at komme i gang med at videreføre Whites kreative virksomhed sammen med den øvrige direktion og vores kompetente medarbejder. Jeg ser en masse latente muligheder i virksomheden, som vi fortsat skal gribe og udvikle. Min fornemmeste opgave bliver at styrke vores kreative profil og forretningsmodel og dermed sikre, at vi lever op til vores høje ambitionsniveau”, udtaler Morten Vedelsbøl

Sideløbende med jobbet som kreativ direktør hos White arkitekter fortsætter Morten Vedelsbøl som underviser på Kunstakademiets Arkitektskole – noget som White har vægtet højt for at have en tæt forbindelse til såvel skolen som til de studerende.

Morten Vedelsbøl (170x200)

Ved: Signe Find Larsen

Udgivet: 15 april, 2015

Læs alt

White arkitekter hædret for designet af Hasle Havnebad

3 oktober, 2014

White arkitekter har modtaget Bornholms Regionskommunes Arkitekturpris for designet af Hasle Havnebad. Prisen blev overrakt ved Arkitekturens Dag den 1. oktober 2014 på Bornholm.

Bornholms Regionskommune uddeler årligt arkitekturpriser i kategorierne nybyggeri, design, byrum og renovering, og i år er White arkitekter blevet hædret for projekteringen af Hasle Havnebad, som delt modtager af den overordnede pris, Bornholms Regionskommunes Arkitekturpris. Dommerkomiteen gav følgende motivation:

”Hasle havnebad er, med en flydende badeplatform og sauna, en dynamisk arkitektur som udfordrer det omgivende klassiske havnemiljø, der præges af lave rødmalede småbygninger.”

Partner i White og arkitekten bag Hasle Havnebad, Fredrik Pettersson, udtaler: ”Vores ambition var at Havnebadet skulle være nyskabende både hvad angår dets form og de valgte tekniske løsninger. Vi er utrolig glade for, at vores arbejde bliver rost.”

Hasle Havnebad blev søsat den 12. juni sidste år og er opført som et demonstrationsprojekt, der skal vise hvordan, det er muligt med forholdsvis små midler at skabe herlighedsværdi og innovative attraktioner i uudnyttede havneområder.

”Havnebadet har forvandlet den gamle havn i Hasle til et attraktivt og levende byrum til stor glæde for både de lokale borgere og turister på Bornholm” udtaler Frederik Pettersson, arkitekt MAA og partner fra White arkitekter.

Om projektet Hasle Havnebad

Hasle Havn er Bornholms tredje største havn og spillede tidligere en vigtig rolle som industri-, fiskeri- og færgehavn. Med anlæggelse af Hasle Havnebad har havnen på ny fået en funktion, og byen et nyt vartegn.

Havnebadet er en flydende platform placeret inde i et system af bølgebrydende moler. Badningen kan foregå både i de to trygge bassiner med fast bund – henholdsvis et 15 meter langt bassin og et lille børnebassin – og i det dybere vand rundt omkring den flyende platform. Fra platformen rejser sig en trappe, hvorfra man kan springe i vandet eller blot nyde havudsigten og solnedgangen.

Havnebadet er forbundet til land med en 25 meter lang rampe, der fører til en mindre saunabygning med toilet og overdækket omklædning.

White arkitekter København vandt i 2011 en indbudt konkurrence. Samarbejdspartnere i projektet har været Thing & Wainø Landskabsarkiteter, Niras og Bornholms Regionskommune.

For mere information:

Fredrik Pettersson, arkitekt MAA og partner i White, tlf. nr. 21 19 37 10

Ved: Signe Find Larsen

Udgivet: 3 oktober, 2014

Læs alt

Projektplanen for den nye hal i Vig er godkendt

1 september, 2014

Opførslen af den ny Vig Hal er rykket et skridt nærmere, efter at byggeudvalget i Odsherred Kommune 1. juli 2014 har godkendt projektplanen, som skal danne rammen for byggeriet. Det rådgivende arkitektfirma White arkitekter står i spidsen for den ny hal, der forventes at kunne tages i brug i foråret 2016.

På et borgermøde den 19. september sidste år blev skitseoplægget til en ny idrætshal med svømmehal præsenteret for et fyldt forsamlingshus i Vig. Bag oplægget stod White arkitekter, der tidligere på året vandt konkurrencen om at stå i spidsen for genopbygningen af hallen, som nedbrændte ved en storbrand i august 2012. På mødet havde de fremmødte mulighed for at komme med ønsker og forlag til den ny hal, ligesom også foreninger har haft mulighed for at indsende deres input.

”Som resultat af borgermødet sidste år har vi indarbejdet de forslag og ønsker, der blev fremsat af borgerne og foreninger, der var til stede. Dette har været vigtigt for vores endelig projektforslag, da det netop er dem, som skal bruge hallen, når den står færdig” udtaler Lars Rath, som er sagsarkitekt hos White arkitekter.

Oprindeligt var den ny hal tiltænkt som en opvisningshal med tilskuerpladser. Nu er det blevet besluttet, at hallen i stedet skal fungere som multihal, således at den kan benyttes af flere forskellige udøvere og til flere forskellige sportsaktiviteter. Derfor er der også blevet forberedt, at der kan monteres to hæve/sænke-vægge, så hallen kan deles i tre, hvorved flere kan benytte hallen til forskellige aktiviteter samtidig.
Efter den reviderede tidsplan er der første spadestik i december i år, og derefter forventes hallen at blive indviet i foråret 2016. Der er afsat 55,5 mio. kr. til projektet.

”Opgaven i fagentreprise er netop blevet udbudt af Odsherred Kommune, og vi opfordrer i den forbindelse alle interesserede entreprenører til at søge prækvalifikation til udførelsen af opgaven” udtaler Lars Rath fra White arkitekter.

For mere information:
Lars Rath, sagsarkitekt hos White arkitekter, tlf. nr. 20514605

Ved: Signe Find Larsen

Udgivet: 1 september, 2014

Læs alt