White : Fra skimmelsvamp til græske frikadeller

Skimmelsvamp og fugt tvang en dansk folkeskole til totalrenovering.

Nordskovskolen i den lille by Haslev på Sjælland var et typisk byggeri fra 70'erne. Skolen blev opført i 1974 i totalentreprise, et ucharmerende standardbyggeri med fladt tag. Netop taget skabte hurtigt problemer, og det medførte renovering med pladetag med hældning. Men redningsaktionen kom for sent.

I 2002 kunne man ikke længere skjule sandheden. Skolen var kraftigt angrebet af skimmelsvamp, og både elever og personale havde store problemer med allergi og astma. Haslev byråd besluttede sig for at søsætte et projekt til løsning af situationen, dels ved nybyggeri, dels ved sanering og renovering af de eksisterende konstruktioner og materialer.

Det viste sig dog, at det meste måtte rives ned. Skolen blev strippet til benet. I princippet var det kun fundamentet og gulvet i stueplanet, der kunne bevares. Renoveringen skulle gennemføres i fire etaper, hvor klasseværelserne fik første prioritet.

Den klassiske og konventionelle løsning ved renovering af en skole er at leje barakker, der anvendes som midlertidige klasseværelser i ombygningsperioden. Men det er en bekostelig løsning.

Arkitekt Tora Strand tænkte lidt længere og udarbejdede en plan, hvor der var "undervisning as usual", mens byggearbejderne kunne arbejde uforstyrret med deres opgaver.

– Jeg sad med en tegning og skulle placere barakkerne, da det slog mig, at vi var ved at begynde i den forkerte ende. Det mest smarte var naturligvis at starte nybyggeriet dér, hvor barakkerne ellers skulle stå, så eleverne derefter kunne tømme de gamle klasseværelser og flytte ind i de nye lokaler, mens man renoverede næste etape.

Idéen blev modtaget med åbne arme, ikke mindst på grund af de mulige besparelser på leje af barakker.

– Vi har nok sparet mellem 5 og 10 procent af de samlede byggeomkostninger takket være Toras gode idé, vurderer Poul M. Møller, ansvarshavende arkitekt og projektleder. Det er altid et puslespil at få lokalerokader til at gå op, men her gik det utrolig smidigt.

Med den velplanlagte renovering af Nordskovskolen er en utidssvarende og delvis sundhedsskadelig skole blevet forvandlet til en moderne skole, der lever op til både gældende byggetekniske krav og pædagogiske principper. Desuden er sammenhængen mellem lokalerne blevet mere dynamisk, taget er hævet til 3,5 meter, og lyset strømmer ind selv der, hvor det tidligere var mørkt – og fugtigt.

Og skimmelsvampen er erstattet af velduftende champignoner. I skolekøkkenet har en flok nysgerrige børn samlet sig om dagens tema: "En halv gris i skolekøkkenet", hvor børnene lærer at lave mad fra grunden. Nu er grisen parteret, og grønsagerne er klar til at blive snittet til lækre salater. Ulrik fra 8. klasse står med fingrene begravet i friskhakket fars, der skal blive til græske frikadeller.

– Jeg har gået her siden børnehaven, og jeg synes, at den nye skole er meget bedre. Den er pænere, selv om jeg synes, der er for hvidt. Skolegården er også bedre nu, med boldbane, basketballbane og andre gode ting.

Brugernes indflydelse har været stor og naturlig under hele processen.
Både lærere og det øvrige skolepersonale har været medvirkende i projektets udformning.

– Brugerdemokrati kan føles som lidt af en hæmsko for den arkitektoniske udformning, men til syvende og sidst bliver alle parter mere tilfredse. Med de små midler man har, får man et hus, der er skræddersyet efter brugernes ønsker. Og det vigtigste i processen er jo, at de føler, at det er deres skole, siger arkitekt Howard Riley.

I lærerværelset sidder Claus Møholt og forbereder sig på næste time. Claus er skolens tillidsmand, og har siddet med i byggeudvalget som lærenes repræsentant.

– Det største problem under ombygningen var, at der blev flyttet meget rundt, især lærerne blev flyttet rigtigt mange gange. Men slutresultatet blev godt. Set i et perspektiv af hvordan undervisningen forløber i dag, tror jeg godt, vi kunne have brugt nogle flere flexible løsninger, flere grupperum, mulighed for skillevægge og små nicher siger Claus Møholt.

Mia Rahbek, en yngre lærerkollega, synes at forskellen mellem det gamle og det nye er usammenligneligt. – Der er højt til loftet, lyst og luftigt. Før var folk ofte syge, men indeklimaet er bedre nu.