Vi søger specialister i planlægning, projektering og styring af byggeri indenfor sundhedssektoren
Af Signe Find Larsen
Publiceret onsdag d. 12. maj 2010
Vores hverdag og vores visioner er præget af det sociale ansvar, vi har som arkitekter; gennem god arkitektur stræber vi efter at bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet. Vores ambition er at ligge i front med udviklingen indenfor sundhedssektoren, at skabe sygehuse i verdensklasse, fysiske rum med mennesket i centrum, hvor arkitekturens rumlige formgivning bliver en del af den helbredende faktor.
Vores solide erfaringer har i de seneste år resulteret i opgaver i såvel Sverige som Danmark. I Sverige kan bl.a. nævnes det nye universitetssygehus, Nya Karolinska Solna i Stockholm. I Danmark har vi senest arbejdet med helhedsplaner for Rigshospitalet og med akutafdelinger på Holbæk Sygehus. Derudover er vi netop blevet udvalgt til at deltage i flere projektkonkurrencer inden for sundhedssektoren.
Vi søger derfor specialister i byggeri indenfor sundhedssektoren til vores afdelinger i Sverige og Danmark. Klik på linket nederst for at se de ledige stillinger i White.
Læs mere om de ledige stillinger