Kortfilm om Kastrup Søbad

For nylig viste Danmarks Radio, DR K en kortfilm om Kastrup Søbad i serien “Arkitektur i live”. Nu er det muligt at se filmen på nettet.

Filmen om Kastrup Søbad er en del af en serie “Arkitektur i live”, der består af i alt 6 film, produceret af DAC i samarbejde med Filmbureauet. Tilsammen giver filmene et bredt billede af den arkitektur som vi bor i, bevæger os i og arbejder i.

I filmen beretter historiefortæller Carsten Islington om stemninger inspireret af en tur til Kastrup Søbad, ligeledes fortæller Fredrik Pettersson arkitekten bag Kastrup Søbad om sin oplevelse af projektet.