Energipolitik eller samtalekøkken

af Charlotte Falstrup
Publiceret lørdag d. 30. maj 2009 i Issue #8 Energipolitik eller samtalekøkken

Den 21. februar i år indgik regeringen og andre af de store partier i Folketinget en aftale om den danske energipolitik frem til år 2011. Rammerne for aftalen sættes af EU-kommisionens klima- og energipakke. Aftalens formål er at nedsætte vores forbrug at fossilt brændsel og at fremme vedvarende energi. Men er det noget, der kommer os ved som arkitekter?

Energibesparelser i eksisterende byggeri
Selv om der kan være langt fra Christiansborg og til tegnestuen, kan den energipolitiske aftale få stor indflydelse på vores arbejde. Et af aftalens virkemidler er energibesparelser og -effektiviseringer. På dette punkt er bygninger et godt sted at tage fat, da der er et stort potentiale for energibesparelser. Inden 1. marts næste år skal regeringen offentliggøre en strategi for nedbringelse af energiforbruget i bygninger. Kravene til nye bygninger er specificerede i aftalen, derimod vil den kommende strategi vise, hvor ambitiøse politikerne er omkring energibesparelser i de eksisterende bygninger. Drift af bygninger står for 40% af det samlede energiforbrug i Danmark. Nybyggeri udgør årligt en lille procentdel af den samlede bygningsmasse, så der skal fokus på energibesparelser i eksisterende byggeri, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at sænke energiforbruget markant. Og det kan godt lade sig gøre. Der skal sættes skub i tingene, og her har vi som rådgivere en vigtig position.

Seniorforsker Kim B. Wittchen fra SBi har foretaget en vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende danske boliger. Hans undersøgelser viser, at det uden større krumspring er muligt at spare op til 32% af varmeforbruget i eksisterende boliger ved at udskifte vinduer og efterisolere de dårligste ydervægge, gulve og tage. Toogtredive procent! Den energimængde (30 Peta Joule) svarer til afbrænding af 830 millioner liter fyringsolie.

Vi har faktisk gjort det før. Efter oliekriserne i 70’erne faldt varmeforbruget i danske husholdninger med ca. 40 Peta Joule. Initiativer som oplysningskampagner, varmesyn, tilskud og afgifter animerede befolkningen til at gøre noget ved varmeforbruget. Det er snart tredive år siden. Metoderne er altså kendte; det gælder om at få besparelserne realiseret. Politikerne kan få os et stykke af vejen: Bygningsreglementets krav til renoveringer kan skærpes, og det kan gøres sværere at få dispensation fra kravene. Man kunne også overveje forskellige støtteordninger, så det ikke kun blev pisk, men også gulerod, fra Christiansborg. Men den store ubekendte er forbrugeren selv. Politikeres og forskeres bedste intentio-ner kan støde på forhindringer, når befolkningen ikke agerer som forventet.

Inerti – den usynlige barriere
Seniorforsker Ole Michael Jensen fra SBi har beskæftiget sig indgående med barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger. En barriere kunne fx være manglende oplysning af forbrugeren. Men husejeren er oftest ikke en mønsterborger, der bare gør, som han får besked på. Derfor opererer Ole Michael Jensen også med en inertimodel, der beskriver, hvordan vi som mennesker spejler os i vores omgivelser, og som medregner vores behov for (status)symboler og en bestemt social position i sam-fundet.
Han skriver bl.a.: ”Den tredje [front, som det kan være værd at sætte ind på] er næsten ukendt og gælder den træghed, der er forbundet med, hvor svært det er at forholde sig til noget så usynligt som energi og energibesparelser sammenholdt, hvor let det er at forholde sig til alt det, der på en synlig måde føjer noget positivt til hus og hjem.”

Netop på dette punkt, overvindelse af inertien, mener jeg, at vi som arkitekter har meget at byde ind med. Vi har den nære, daglige kontakt til bygningernes brugere, vi kender deres adfærd og livsstil. Vi har bygningsejerne på tomandshånd og kan komme i dialog med dem om husets energimæssige potentialer. De bedste løsninger opstår, når vi kradser i overfladen og i stedet for symptombehandling får afdækket brugernes egentlige behov. I modsætning til mange teknikere er vi som arkitekter vant til at tænke i helheder og skabe nye sammenhænge.

Arkitekten på tværs
En efterisolering af parcelhuset bliver ikke sexet fra den ene dag til den anden. Ole Michael Jensen lister forskellige muligheder for synliggørelse af husets energiforbrug, fx et mere tilgængeligt energi-mærke eller at beskatte bygningen efter dens energieffektivitet. Men er det noget, der rykker?
Hvis vi virkelig vil have parcelhusejerne til at tage initiativ, tror jeg, at vi skal tænke mere på tværs. Vi har et produkt (energirenovering), som forbrugerne ikke efterspørger endnu, men hvad er det så, de vil have? De vil have nyt køkken og større badeværelse. Skal vi ud i køkkenbutikkerne? Skal vi have fat i Bo Bedre? Eller ejendomsmæglerne? Måske kunne den nye bebyggelsesprocent på 30 udnyttes til at slå nogle store huller i den gamle klimaskærm, som kunne give helt nye udfoldelsesmuligheder. Jeg har ikke nogen patentløsning, men vi må ud af det smalle spor, hvor energirenovering bare er tal på et papir i et ringbind. Det må kunne kombineres til en større helhed, hvor bygningsejeren også opnår noget af den symbolværdi, der er så eftertragtet.

Næste år står i miljøets tegn. Både på Christiansborg og ude på tegnestuerne. Arkitektbranchen har en unik mulighed for at præge udviklingen indenfor energi og renovering. Vi skal lytte til eksperterne, og vi skal i dialog med dem, ligesom vi er i dialog med bygningsejerne. Så opstår der en synergi af erfaringer og fordomsfrihed, af behov og drømme. Med de kompetencer vi har som arkitekter, kan vi bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet.

Kilder:

Energiforliget af 21.februar 2008
(http://www.ens.dk/sw67934.asp)

”Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger”
Kim B. Wittchen, By og Byg Dokumentation 057
(http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser)

”Barrierer for realisering af energibesparelser i bygninger” (Citat fra side 35)
Ole Michael Jensen, forskningsudgivelse, Sbi 2005
(http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energibesparelser)

Præsentationer fra Erhvervs- og byggestyrelsens temadag 11.11.2008
(http://www.ebst.dk/Analyser-og-temadag)

Fact sheet: Det danske energiforbrug – barrierer og politiske løsninger
Jonas Møller, Dansk Byggeri, 2008
(www.danskbyggeri.dk, klik på: fokus klima & energi fakta & analyser)