God arkitektur forbedrer den helbredende effekt, viser nyt forskningsprojekt på psykiatriskafdelingen, Östra Sjukhus, i Göteborg

En ny undersøgelse udført på den nye psykiatribygning på Östra Sjukjhus i Göteborg viser, at arkitekturen kan have en fremmende effekt på helbredelsen, på Östra er aggressivitet og vold således reduceret, som en følge af evidensbaseret design.

Den nye psykiatribygning på Östra Sjukjhus blev tegnet af White og åbnede i 2007. Den psykiatriske afdeling bygger på tre nøglepunkter: haven, hjertet og boenheden/plejemodulet. Haven er en frodig oase med en fri og åben atmosfære. Her er der ikke behov for personaleeskorte og nogle patienter har egen udgang til haven. Hjertet er afdelingens centrum med alle værelser grupperet omkring en lille glasoverdækket vinterhave. Løsningen giver patienten mulighed for at bevæge sig på en helt anden måde end i den traditionelle lange, smalle korridor. Boenheden indeholder individuelle værelser og er indrettet med flere små enheder, hvor patienten tilbydes privatliv, dermed øges den personlige sfære.

Med den nye forskningsrapport, der i denne uge præsenteres på den første svenske konference om helbredende arkitektur på Chalmers Tekniske Højskole, d. 13.-14. november, er det nu videnskabeligt bevist, at arkitektur, der bygger på evidensbaseret design er et vigtigt element i helbredelsesprocessen.

Læs mere om forskningsrapporten

”På Östra Sjukhus blev antallet af bæltefikseringer mindsket med 44 procent og antallet af tvangsinjektioner mindsket med 21 procent, efter ibrugtagning af den nye psykiatriskeafdeling.”

SU_Ostra_Psyk_09_w.jpg