IKEA’s varehus I Odense er opført med tag-selv højlager samt to store show-rooms. Varehuset indeholder desuden Fyns største restaurant, kontorer med mødelokale- og kantinefaciliteter og vareindleveringsområde.
Hovedfokus har været at skabe et lyst og venligt miljø, og en bygning med et godt og naturligt flow for besøgende, medarbejdere og leverandører.
Bygningen er løftet op på søjler, og under bygningen er etableret hoveddelen af varehusets p-pladser. Huset er udført som betonkonstruktion.
På ydervæggene er huset beklædt med stål-sandwichpaneler, og taget er opbygget af stål-tagkassetter med folie.
Indvendigt er husene indrettet med gipsvægge der for hovedparten fremstår ubehandlede, og gulvene er udført som beton- og pudslag, samt svejsefrie gulvbelægninger. Dermed er overfladerne ikke så følsomme overfor den hårde behandling et varehus af denne type kan byde på.
Whites ydelser har omfattet udarbejdelse af projektforslag og forprojekt samt projektering af byggeriet i Odense, derudover har vi under byggeprocessen stået for tilsyn og byggeledelse.