White
  • Happy F&B.

    Blandt tagryggene på Kungsgatan i Göteborg ligger designbureauet Happy. Kravene var tydelige, da det gamle varehuslager skulle forvandles til et moderne kontor: Størst mulig stimulering af det kollektive idéarbejde.

  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg
  • Happy F&B, Göteborg

Dette har genereret en legende og elegant snarere end en eksklusiv følelse, hvor al avanceret teknik omhyggeligt er gemt væk.

Visuelt danner rummet en baggrund for det kreative arbejde. Kridhvide flader og møbler i oregon pine sikrer tilsammen med en mørkere lerfarve, en ”ikke-farve” en neutral bagrund for og en korrekt farvegengivelse af projekter, materialer og farver, der betragtes i lokalet. Etagen er præget af kommunikation og lys. Elevatoren fører direkte ud i det åbne miljø ved indgangen. Gruppedynamikken understøttes af store og venlige arealer, med plads til præsentation af projekter og fælles aktiviteter, mens der tilbydes en minimeret og solitær arbejdsplads til fordybelse for den enkelte medarbejder.

Fællesarealerne ligger ophøjet på lokalets lyseste sted, mens den solitære arbejdsplads beskyttes mod forstyrrende indkig. En mørk måtte løber gennem lokalet som lydabsorbent, og der er en baggrundsvæg og opslagstavle til skitser og prøveudskrifter. En trappe, der er gemt væk, fører op til en etage på taget, hvor den indre bys brogede taglandskab ligger for ens fødder.

Happy blev udpeget til Årets Bedste Indretning i 2001 af FORUM, Sveriges førende tidsskrift inden for indretning og design, og er publiceret i flere svenske og internationale bøger og tidsskrifter.