For yderligere at forstærke placeringen tæt ved havnen ønskede ejendommens ejer at opføre nogle kontorbygninger med direkte kontakt til vandet. Der var allerede fire mindre "søboder", der var opført til kontorer. Nu var ønsket større kontorbygninger i form af pakhuse ved vandet, der skulle bruges til private virksomheder eller som kontorhoteller.

Stedets sjæl med dets træindustrihistorie, fabriksbygningerne i klassicistisk stil fra 20'erne, de tilstødende små søboder og elven som nærmeste nabo har inspireret til valg af volumener og materialer.

Sjömagasinet er en nyfortolkning af de gamle pakhuse, der tidligere lå med deres gavle mod Umeås kajer. Det nye pakhus har transparente gavle, der vender ud mod elven. De lange facader er lukkede med en ru facade af gran, der ligesom gamle både er behandlet med linolie, tjære og terpentin. Det gyldenvarme træ står i kontrast til taget af ubehandlet lærketræ, som med tiden vil gråne. Vinduerne er forsynet med træskodder, der giver beskyttelse mod solen og som samtidig skaber en skiftende og foranderlig facade.

Indvendigt er huset præget af et åbent, klassisk rum med få materialer. Træ i de lukkede langsider og glas og stål i de transparente gavle. Væggene af glatte, høvlede fyrretræsbrædder går over i loftets spredte ribber. Gulvene der består af kalksten og linoleum er holdt i mørkegrå nuancer.

Huset er forberedt til at kunne formes og forandres i løbet af året alt efter de forskellige lejeres behov. Al teknik og alle installationer er skjult i træfladerne og gør det muligt at lave både cellekontorer og store åbne kontorlokaler. Den nuværende lejer har valgt en kombination af små og store rum. Her opleves de små rums vægge af glas og stål som en del af de transparente gavle.