Børnehuset Østerled fik en delt 1.plads i White Green Awards

Det var i forbindelse med Whitedagene, den årlige sammenkomst for medarbejderne i White, at projektet Børnehuset Østerled i Hedensted vandt den grønne pris.

Byggeriet er opført som et lavenergiprojekt, der udnytter vedvarende energikilder fra naturen bl.a.via jordvarme under terræn og ved passiv solvarme.

Tusindefryd (1920x1200)

Imponeret dommerpanel
Børnehuset Østerled opnåede en delt 1. plads ved uddelingen af den nye pris, White Green Awards 2012, som er stiftet af White arkitekter for at hylde bæredygtighed i nybyggeri.

Dommerpanelet bag præmieringen fremhæver, at det med børnehuset er lykkedes at forene pædagogisk funktionalitet med bæredygtighed og dermed skabe plads til både nærvær, fællesskab og privathed:

Med et godt mix af teknik, formgivning og tilpasning til stedets præmisser er det lykkedes at opføre en holdbar, smuk og harmonisk bygning, der desuden kan fungere som et pædagogisk redskab for fremtidige generationer.

Vigtige aspekter af bæredygtighed
Den nye børneinstitution, der har plads til 100 børn, er yderst energibesparende, og huset er bredt ud i en vifteform og orienterer sig som en blomst imod syd og dermed imod solen. Store glaspartier lukker solens stråler ind, når den står lavt på himlen.

Tusindefryd (1920x1200)

Tunge, murede indervægge holder på varmen, og husets store tage er trukket ud, så de skærmer og giver læ for opholdsterrasserne langs sydfacaden. Bygning og udearealer skal desuden udfordre fantasien og den motoriske og intellektuelle udvikling.

osterled_8_w.jpg